Onsdagsholdet
Her kan du tilmelde dig onsdagsholdet, som er for ØJKK-klatrere. Træningen foregår hver onsdag i tidsrummet 18:30-20:00+
Holdet er primært tiltænkt voksne (dvs. 18+), men hvis du førhen har været på holdet og fortsat er under 18 år, så er du stadig velkommen. Hvis du er under 18 år, men godt kunne tænke dig at deltage på holdet, så tag venligst kontakt til en af trænerne - det er en lidt flydende grænse.
Det er meget vigtigt for os at gøre det klart, at det altså er ligemeget, om du har klatre meget lidt, eller om du har klatret i 10 år. Ligeledes er det ligemeget, om du er 20 eller 60 år - du er altid velkommen på dette hold. Intensiteten kan du selv styre. Vi presser gerne lidt på nogle grænser, men vi har det selvfølgelig sjovt :-) 
For deltagelse er der ellers kun følgende 2 krav:
- Du har K1 eller over.
- Du er engageret og vil gerne være med i træningen. Som nævnt kræves det ikke, at du er en super stærk klatre (endnu), men du skal bare være indstillet på at give den gas, uanset om du er erfaren eller nybegynder, ung eller knap så ung :)
Om træningen:
Der vil være lavet en lille plan med et specielt område i tankerne indenfor klatring, f.eks. fødder, hoftens bevægelse på væggen, dynamiske eller statiske bevægelser, balance på væggen, osv... Dette fokuseres der på i løbet af 1-2 måneder, hvorefter næste område tages op. Træningen kan både foregå på højvæg eller i boulderen alt efter, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt ift. emnet, så tag gerne sele med hver gang. Træningen kan også tage form ud fra dagens fremmøde.
Såfremt begge trænere er forhindret i at komme, så vil dette informeres på mail og Facebook, men det er selvfølgelig stadig tilladt at møde op, lave en fælles opvarmning og øve, hvad der har været gennemgået de tidligere onsdage.
Klubben er ikke lukket for andre medlemmer, så derfor mødes vi et sted i hallen, hvor der lige er plads. Her samler vi de grå madrasser og laver en fælles opvarmning - og muligvis også en kort snak om træningen m.m.
 
Hvis du har yderligere spørgsmål, så tag gerne personligt fat i os om onsdagen, så finder vi ud af det :-) 
Vi håber at se dig! 
 
Trænere:
Emil Grothe og Magnus Overgaard